Målrettet graver uden rundsave på albuerne fylder rundt

De fleste journalister ville fejre nok en nominering til Cavlingprisen – Danmarks mest prestigefyldte journalistpris – med spontane jubelråb, glædestårer og store armbevægelser. Men ikke Christian Birk. Da cavlingkomiteen ringede til ham i begyndelsen af december sidste år med den glædelige besked til ham og kollegerne Ronja Pilgaard og Lars Nørgaard Pedersen, måtte komiteen vente et øjeblik. Birk rejste sig stilfærdigt op og forlod undskyldende det igangværende møde. Man afbryder jo ikke chefredaktøren. Først ude bag den lukkede dør genoptog han telefonsamtalen, før han knyttede næven og udbrød 'yes, mand. Yes'. Det er Christian Birk i en nøddeskal. Dagens runde fødselar er ikke, som mediefolk er flest. Han er sjældent den, der taler først eller højest. Han søger sjældent rampelyset og de store scener. Til gengæld er hans input som regel velovervejede og gennemtænkte på den bundsolide facon, der kendetegner en mand, som er opvokset i Midtjylland og bosiddende i Nyborg. Når han da ikke lige på sin stilfærdige, lune facon fyrer kulsorte jokes af. Skimmelsvamp og overgreb Man skal dog ikke tage fejl af det afdæmpede ydre. Som journalist er Birk målrettet, stålsat og ambitiøs som få, og evner at bide sig fast i en sag som en grævling i et ben: Til knoglen knuser. Det har han vist igen og igen på Berlingske, hvortil han kom fra Kristeligt Dagblad i 2019. Først som hurtigskrivende indlandsjournalist med et hav af dagsordensættende forsidehistorier. Og siden som undersøgende journalist på større og mere dybdeborende satsninger i avisens gravegruppe. Resultaterne taler for sig selv: Sagerne om overgreb i den katolske kirke og Københavns Domkirke. Førnævnte cavlingnominerede projekt om skimmelsvamp på Rigshospitalet i København. Samt gravegruppens igangværende afdækning af de kriminelle familieklaners forbrydelser og magt i danske byer, som han i skrivende stund er begravet i sammen med kollegaen Jens Beck Nielsen. De er alle historier fra Birks hånd. Og alle resultatet af tålmodig og systematisk research – og dertil et helt særligt karaktertræk, som enhver, der lægger sig ud med kirken, lægevidenskaben og mafiaen, nødvendigvis må besidde: Mod. Dét har Christian Birk – til gavn for eksempelvis de patienter og pårørende, der ender med at få erstatning for Rigshospitalets skimmelsvamp. Birk er et levende eksempel på, at høje ambitioner og journalistisk målrettethed ikke kræver rundsave på albuerne. At man sagtens kan lave kritisk journalistik med konsekvenser uden at ende i skænderi med kilder og angrebne parter. Og at man som journalist ofte kommer længst med helt grundlæggende at opføre sig ordentligt. Familien først Men egentlig burde et portræt af Christian Birk handle langt mindre om journalistik. Dagens fødselar er nemlig også beviset på, at man sagtens kan fordybe sig i sit fag uden at glemme, at der er andre og ofte langt vigtigere ting i tilværelsen. For Christian Birk gælder det især familien; hustruen – således ordentligt omtaler Birk naturligvis sin Sigrid – og ikke mindst parrets to sønner, hvis fodboldtræning han selvfølgelig står for. Det foregår nær hjemmet i Nyborg, hvorfra Birk dagligt pendler til Berlingske i Pilestræde. Hellere leve med den længere rejsetid end hive familien ud af de vante rammer, lyder ræsonnementet. For Birk gælder nemlig den samme leveregel i arbejdslivet som i privatlivet – måske finest formuleret af en af fødselarens nærmeste medarbejdere under arbejdet med dette portræt: »Birk har det sympatiske træk, at han ikke gør det let for sig selv på bekostning af andre.« https://www.berlingske.dk/indland/maalrettet-graver-uden-rundsave-paa-albuerne-fylder-rundt